Miriams blog

Pemba-dage

Miriam har nu været på øen Pemba sammen med sin mor og moster. Det var en god tur med badning på strand og i pool, men vi tog hjem før tid, da Miriam var snottet og hostede. Udover at hun dermed ikke havde godt af mere badning, gjorde hendes sløjhed hende temmelig pirrelig; og da de andre gæster alle var par på romantisk ø-ferie som del af pakkerejse, var vores popularitet til at overse.

Pemba ligger 50 km nord for Zanzibar og er del af samme øgruppe. Vi fik set en del af øen på køreturen mellem lufthavn og lodge – der var grønt og kuperet, med nellike- og mangotræer, og marker med cassavaplanter og køer. Vi kom også gennem en gummitræplantage og en tropisk skov. Og det var tydeligt, at turismen er ganske begrænset. Lodgen var ganske fin, I kan se den her: Manta Reef Lodge 

Tilbage i Dar slapper Miriam af med nanny Anifa, mens mor og moster får gået bytur, ordnet negle, dyrket kickboxing osv.

Cashewnødder

For tiden er Miriams moster Louise på besøg, og her slappes af og hygges i stor stil. Vi har dog også været på en lille tur til byen Morogoro, hvor Mikkel skulle til i forbindelse med arbejdet.

På vejen besøgte vi en cashewnød-fabrik, som andelsbevægelsen UVUKI har. UVUKI har været en af MS' partnerorganisationer i mange år. Det er noget af en proces, en cashewnød skal igennem, inden den havner på markedet: kogning, afskalning, tørring, afpilning af skind, sortering, pakning.

Det var sjovt at opleve, og og det var godt at se den fabrik, som vores ven Michael var med til at starte, da han arbejdede for andelsbevægelsen. Fabrikken åbnede, efter han omkom i bilulykke, og UVUKI navngav den efter ham: Michael Lund Cashewnut Processing Centre - virkelig rørende. I kan læse mere om andelsbevægelsen og cashewnødder her: UVUKI website 

I aften rejser Mikkel til DK, hvor han skal til MS-møde i den kommende uge. Imens udholder resten af familien det hårde liv i Tanzania – nærmere betegnet på et resort på øen Pemba, der er en del af øgruppen Zanzibar.

Great white hunter

Jep, så skete det: Mikkel kan nu med rette betegne sig selv som jæger, da han her i weekenden fik nedlagt en stor fin impalabuk lige udenfor Selous Game Reserve. Efter i en hel dag at have fulgt diverse dyr og dyrespor lykkedes det lørdag aften at få ram på det uskyldige dyr.

Som det første skar den lokale game scout halen af impalaen og smed den hurtigt væk – lidt uklart hvorfor, men væk skulle den i hvert fald. Tilbage i lejren blev impalaen parteret af turens tre tanzanianere (chauffør medbragt fra Dar, den officielle game officer og den lokale game scout). Efter lidt kokkering kunne Kasper, Lars Bo og Mikkel så nyde (!?) dyrets lever (ristet i smør) og hjerte (brunet med løg og dampet i rødvin) stegt over bål og skyllet ned med vin og whisky.

Næste morgen fik Kasper ram på et stort vortesvin. Han valgte dog ikke at hjembringe hovedet som trofæ, da han ikke mente, det ville pynte hjemme i stuen. Men hovedet på Mikkels impala kom med hjem, og efter at vagten havde skrællet kraniet, blev det kogt i timevis. Nu skal det bare lige limes lidt sammen i weekenden, da game officeren var gået lidt amok med sin panga (machete) på det nedlagte dyr, men det er et flot trofæ!

Så nu da han endelig fik nedlagt et dyr, er Mikkel måske færdig med at gå på jagt og kan sælge sin riffel? Næh nej, der må mere til, og næste tur er allerede ved at blive planlagt.

For knap tre måneder siden blev vores supervagt Maneno far til en pige. Han har lige siden talt om at invitere sine arbejdsgivere hjem til sig for at fremvise den lille, og nu kom en oplagt lejlighed: Efter muslimsk tradition skal der 40 dage efter fødslen holdes ceremoni for det lille barn, og det skulle så være denne weekend (pyt med at der lige var gået dobbelt så lang tid) - da der i den forbindelse skulle slagtes en ged, ville der jo være noget at byde på til os gæster. Desværre skulle Mikkel jo på jagttur, og vores visit kunne ikke lige rykkes en uge, da ramadhanen så er i gang, så Sophies kusine Trine trådte i Mikkels sted.

Vi blev vel modtaget af en større flok familiemedlemmer og kom så med ind i det rum, hvor Maneno bor med sin kone og nu også den lille baby Yusra. Her fik vi dejlig pilau (Sophie og Miriam) med meget stegt ged (Trine), mens det lillefjernsyn kværnede løs, og forskellige folk stak hovedet ind for at hilse på os, og vi prøvede at forhindre Miriam i at vælte hele hytten. Dernæst blev det tid til fotosession. Maneno havde hyret en fotograf, og der skulle tages billeder både indenfor og udenfor, mens Miriam og babyen gik på skift mellem os – ikke altid med den store succes, da Miriam ikke var lige begejstret over at blive holdt af Manenos forskellige søstre.

Efter at have skræmt livet af en af Manenos niecer, der ikke er vant til at have hvide så tæt på, takkede vi af og kørte hjem – med et gedelår til Mikkel, for det skulle han da ikke gå glip af. Et virkelig hyggeligt besøg hos en yderst sød og begavet mand.

Og jagten….ja den kommer I til at høre meget mere om meget snart! 

Weekendtur til Zanzibar

Nu skal det hele jo ikke bare være sur hverdag, så sidste weekend var vi på Zanzibar, hvor vi mødtes med Sophies kusine Trine og dennes mand Lars Bo, der er på bryllupsrejse i Tanzania. Miriam fik leget i sand, badet, sejlet i båd og ikke mindst fodret og klappet havskildpadder. Mikkel, Trine og Lars Bo var desuden på et par dykkerture.

Den kommende weekend byder heller ikke på hjemmeliv for Mikkel, der tager Lars Bo med på jagttur sammen med Sophies kickboxing-makker Kasper. Imens må Trine og Sophie prøve at komme gennem den mandeløse weekend - der skal nok både pedicure og manicure til. Og mon der så er vildt på menueen søndag aften...