Vi har lige haft vores største wildlife experience nogensinde - vi har været tæt på chimpanser i Gombe Stream National Park, og det var helt fantastisk. Så fantastisk at det fortjener en længere fortælling.
Allerførst lidt baggrundsinfo: Gombe ligger i det vestlige Tanzania ved bredden af Tanganyika Søen. Det er herfra,
meget viden om chimpanser stammer, da de er blevet studeret, siden amerikaneren
Jane Goodall kom dertil i 1960. Hun opdagede bl.a., at chimpanser bruger
redskaber, og at de ikke er vegetarer (og faktisk også kan være kannibalistiske). Jane Goodall
Institute gør et stort arbejde for at bevare deres habitat og udvide det
fredede område.
Sammen med vores venner og MS-kollegaer Lene & Kasper med Karoline på 9 og Oliver på 11 fløj vi 2-3 timer vestpå til Kigoma lige syd for Gombe. Vi havde nanny Anifa med, for børn under syv år må ikke komme i national parken – for fem år siden snuppede alfahannen Frodo en tanzaniansk baby, der sad spændt fast på ryggen af sin mor, løb op i et træ og spiste noget af barnet. Hvilket mareridt! Så Miriam blev i Anifas trygge selskab, mens vi andre drog afsted.
Efter to timers sejlads op ad kysten kom vi til Gombes
hovedindgang og blev udstyret med en guide og en ranger og fik diverse
foreskrifter: ikke at indtage mad i parken, holde 10 meters afstand til
chimpanserne, ikke kigge dem i øjnene, ikke bruge blitz osv. Og afsted gik det
så ad små stier i tropisk skov i kuperet terræn, over rødder og lianer og vandløb,
forbi grupper af bavianer, og med red tail monkeys, colobus monkeys og blue
monkeys svingende i trætoppene. Alt sammen flot, men det hele handlede jo om de
chimpanser.
Og så lykkedes det!! Chimpanser!!! Vi var nogen, der måtte holde os for munden for ikke at give højlydt udtryk for vores store begejstring. Chimpanserne sad ved et lille vandløb, og guiden identificerede hurtigt den lille flok: 37-årige Gremlin med sine tvillingedøtre på 9 år og sin søn på 4. Det var helt utroligt at se de fascinerende dyr i det fri.
I over en time fulgte vi aberne gennem skoven, mens de
legede, spiste, svingede sig i træerne, holdt hvil, pillede lopper. Hele tiden
skulle vi holde afstand og ikke sprede os for meget. Det var ikke altid lige
nemt, da tvillingesøstrene havde det med at gå lidt på egen hånd og især den
ene jævnligt ville vise os, hvis skov vi befandt os i. Selvom en 9-årig
hunchimpanse ikke er så stor, så når man lige at mærke spændingen, når den
pludselig kommer galoperende forbi een på stien. Især efter den ene forsøgte at
svinge sig hen og slå Lene og Mikkel, der ikke var hurtige nok til at komme væk
fra det træ, aben var på vej ned ad. Og på et tidspunkt var den ene tvilling
efter Sophie med en kæp. Så der var action nok! Men alle kom uskadte igennem
den kæmpestore oplevelse.
Nu er vi helt overbeviste om, at vi engang skal se bjerggorillaerne i Uganda eller Rwanda – også selvom det koster en herregård og kan være ret strabadserende. Vi er nu sikre på, at det er det hele værd.
Hello
a small mark at the time of my passage on your very beautiful blog!
congratulations!
thanks for making us share your moments
you have a translation of my English space!
cordially from France
¸..· ´¨¨)) -:¦:-
¸.·´ .·´¨¨))
((¸¸.·´ ..·´ -:¦:-
-:¦:- ((¸¸.·´* ~ Chris ~ -:¦:-
http://SweetMelody.bloguez.com
http://www.bloguez.com/shaina/
Posted by: Chris | 23. nov. 2007 at 03:19