Vi har endnu et par uger her i landet, men allerede i går
holdt vi farvelfest for vores ansatte og deres familier. For at fordoble hyggen
blev selskabet holdt sammen vores gode MS-venner Lene & Kasper og deres ansatte.
Deres maid kom med en stor skål pilau (krydret ris med kød), mens vores ansatte
havde lavet nyama choma (stegt kød) og banankage. Sophie og den ene vagt havde
været ude og hente ca. 70 sodavand, der alle blev drukket, ligesom alle fade blev ryddet.
På billedet ses et udsnit af selskabet lytte til Lenes tale. Mellem Lene og Mikkel sidder Anne Marie, der afløser Mikkel på posten som administrator, og som til vores store glæde og lettelse overtager maid og vagter – og ikke mindst vores søde Simba.
Hvor er det bare dejligt, at der vil blive taget godt af Simba, det må da være en lettelse for jer :-)
Posted by: Gitte | 30. nov. 2007 at 11:11