Miriams blog

Farvel og tak - og god jul

Efter en ganske stressende og hektisk dag - og tårevædet afsked med nanny Anifa – kunne vi forlade et bombekrater af et hus og endelig checke kat og over 100 kg bagage ind og slappe af på business class med vores kæmpe bunke håndbagage. Mutten ankom til Danmark før os og er den af os, der er lykkeligst for at være hjemme. Men rart og hyggeligt er det i det hele taget at være i julestemning blandt familiemedlemmer.

Hermed slutter bloggen Miriam i Dar. Hvis nogen derude vil læse mere om at være dansker i Afrika, kan vi anbefale vores nu tidligere MS-kollegaers blogs:

• Jesp i Tanzania
• Pernille i Uganda
• Louder than Swahili

Bye bye Tanzania

Så er det i aften, vi forlader vores liv i Dar. I får hertil et billede fra Thanksgiving, hvor Miriam mader Kanto.

Vores hjem stuvet ind i container

Nu er alle kasserne med vores ting og møbler pakket i container og kørt væk. Så må vi håbe, de kommer godt den lange vej til Danmark! Vi er ved at være klar til dansk hverdag – Miriam har fået vuggestueplads per 1. januar (Barnets Hus Amerikavej), og Mikkel har fået job per 1. februar (Finnbjoern Consult).

Men først har vi lige skullet sige farvel til vores kickboxing champ Japhet Kaseba. Han er jo den store nationale helt for vores ansatte, der så gerne ville have taget billeder med ham, så her til morgen fik vi ham til at komme med trofæer og bælter. Edwick, vores tre vagter samt vores nattevagt fra firma var alle klar til fotosession – og havde iklædt sig de Nordic Sports Day t-shirts, vi netop havde givet dem.

Vores hjem pakket ned i kasser

Og heldigvis har vi ikke selv stået for det hårde arbejde. Fragtfirmaet har på effektiv vis proppet alle ting i kasser og bundet pap om møbler og billeder. Det har sparet os utallige mandetimer, uoverskueligt besvær og nok også gråd og tænders gnidsel. Lørdag bliver hele molevitten forseglet i container, og så kan den ellers bare vente på et fragtskib. Det kniber lidt med plads og effektivitet i Dars havn, så vi skal ikke lige regne med at se vores ting de næste par måneder.

Afskedsfesten er allerede blevet holdt; det skete i Yachtklubben lørdag, og heldigvis sammen med vores venner Lene & Kasper - uden dem var det blevet en sølle omgang: Sophie var nede med influenza (overtaget fra Miriam), og Mikkel havde travlt med at læse til dykkereksamen. Vi ankom fem minutter før de første gæster, og da var der klart med pynt og snacks og det hele.

Aftenen før havde også handlet om farvel, da vi havde denne omgangs sidste middag med nogen af vores bedste vernner, Jeni & Trond, forældre til Miriams ven August. Først skulle Mikkel dog lige til afskedsarrangement med dykkerklubben. I morgen torsdag er der afskedsjulefrokost med de ansatte paa MS country office.

De sidste dage her i det temmeligt tomme og rodede hus vil gå med at få sorteret det resterende og købt det sidste. Mikkel har egentlig også noget arbejde, han skal have afsluttet, og så skal han lige til praktisk prøve som rescue diver. Mandag aften kysser vi så ansatte og Simba farvel og drager mod nord og skulle gerne være i Kbh tirsdag om eftermiddagen. Vi gør vores allerbedste for at slippe af med den sidste tids plagsomme vira og amøber, så vi ikke får uønskede Afrikaminder med hjem!

Billedet er fra cafe-tur med Anita og Mateo og nannyer. Vi gruer for at skulle sige farvel til både Anita og Anifa...

Juleafslutning og baby group farewell

Sig nærmer såvel juletiden som tiden for afrejse. I går var Miriam og hendes mor til juleafslutning i Miriams preschool Dikdik, og senere holdt den gamle babygruppe afskedskomsammen for os.

I Dikdik havde de små øvet sig på spil og dans. Det er Miriam ved den bageste tromme, og ved siden af i orange står Anifa - der åbenbart ikke skulle være iført nanny-uniform på sådan en photo opportunity-dag. Og fotograferet blev der, som I kan se, for stort er det jo, når de små poder sådan hamrer løs på trommerne.

Efter musik og kage var der fælles julesang, og så kom julemanden. Som det fremgår af billedet, var Miriam ikke ovenud begejstret over at skulle op og få gave, men det skal dog siges, at hun på det tidspunkt var meget træt og temmelig varm. I det mindste havde hun bare vinket glad, da Santa Claus trådte ud på terrassen, mens et andet barn brød sammen i angst bare ved synet af den der julemand (som var en kvinde).

Efter Santas gaveuddeling fik hvert barn den julesok, de mere eller mindre selv havde kreeret de foregående dage, og som indeholdt små gaver, og således fik vi indledt julen i 35 graders varme.

Om eftermiddagen var det tid til kaffe og kage og farvel til babygruppen, som havde lavet et fint fotoalbum til os. Når Miriam bliver stor, vil hun dermed kunne se, hvem hun først socialiserede med. Og hendes mor vil kunne mindes de mødre, der gjorde vores ophold her i Dar særligt godt.

Miriam i daycare

Den sidste måned her i Dar tilbringer Miriam sine morgener i vuggestuen/børnehaven Dikdik, og hun er rigtig glad for det. Nanny Anifa er med hende hele tiden, saa der er ingen problemer med indkøring etc. Hver morgen pakker de Miriams Emirates-taske med bleer og snacks, og så trisser de de 50 meter hen ad vejen til Dikdik. Efter nogle timer med leg, musik og kreativ udfoldelse er Miriam klar til at komme hjem til en ordentlig middagslur. Miriam har stadig et stort behov for tryghed, saa Anifa måtte som den eneste nanny med på billedet, da Miriam ikke ville sidde opstillet mellem de andre børn. De andre voksne arbejder i Dikdik.

Og så vil vi lige henlede jeres opmærksomhed på det fotoalbum over Dubai, som I nu finder i rækken til venstre.