Garagen bruges til strygning af tøj - og til vasketøj og vagter, når det regner. Lige udenfor har de ansatte deres pauseplads i tørvejr; ikke et fornøjeligt sted ved strømsvigt, eftersom generatoren er temmelig larmende.
Bananplanterne til højre er blevet store, men de mangler stadig at give frugt - vores vagter gætter på, det vil ske i slutningen af året. Kokospalmen til venstre når næppe at blive stor nok til at give nødder i vores tid.
Fra Mulu har Miriam overtaget en plasticskildpadde, som står på terrassen bag huset. Vand er bare det sjoveste pt. og især at vande de skud, vores vagt Maneno dyrker i diverse plasticbøtter.
Miriam har fået sin egen Zanzibar chest - speciallavet og med hendes fulde navn indgraveret på indersiden af låget
Efter vi har fået terrassen omgivet af myggenet, er stakkels Simba forvist til øverste trappetrin.
Der er godt gang i køkkenhaven, hvor der vokser banan, majs, okra, auberginer m.m.
Edwick arbejder hos os fra mandag til fredag, hvor hun vasker tøj, gør rent og vasker op.
Vores kats største fornøjelse er at jage og dræbe gekkoerne i vores hus. Og hun har held med sig, selvom vi gør, hvad vi kan for at redde de små dyr, der jo tager myg og edderkopper. Her ligger hun ved siden af en gekko-torso.
Simba tilbringer en stor del af sin tid på terrassen. Om aftenen, når vi sidder inde i stuen, ligger hun foran myggenetsdøren og logrer lidt, når vi snakker.
I baghaven vokser papayerne med fuld kraft lige ved vandposten, hvor der løber meget vand.
Netop vendhjemt fra Danmark havde vi venner over til mad og drinks og bål - med Misommervise og det hele